Legatsøgning: Guide til karakterudskrifter

Guiden er udarbejdet i samarbejde med Legatbogen.dk - Danmarks største søgemaskine for fonde & legater.

 

Karakterudskrifter fungerer ofte for fonde og legater som bevis på, at du rent faktisk er indskrevet på en uddannelse. De kan i nogle tilfælde tage lidt tidat få fat i, så lad være med at udskyde det for længe.

 

Karakterudskrifter: Sådan får du fat i dem

I de fleste tilfælde er det meget ligetil at få fat i dine karakterudskrifter. De kan ofte hentes via den digitale selvbetjening på din uddannelsesinstitutions intranet, hvorfra de blot kan downloades og printes. Er dette dog ikke muligt, så skal du bede dem hjælpe dig i din studievejledning, hvor de vil kunne fortælle dig, hvor og hvordan du får fat i dem. Skal du udover dine nuværende karakterer også fremvise karakterudskrift fra gymnasiet, kan du kontakte dit gamle gymnasium. Hvis du er heldig at du skal bruge karakterudskrift fra gymnasiet mens vinduet for gymnasieansøgninger er åbent, kan du hente dem på www.optagelse.dk.

 

Sådan får du verificeret dine karakterudskrifter

Du kan også komme ud for, at nogle fonde og legater vil have verificeret dine karakterudskrifter for at sikre sig, at de ikke er falske. Har du hentet dit karakterudskrift digitalt via selvbetjeningen på din uddannelse, burde det automatisk være verificeret – og ellers kan du få dem underskrevet eller stemplet på det internationale kontor eller ved din studievejlening. Vælger du sidstnævnte løsning, så husk at du skal sende originalerne med stempel eller underskrift - og ikke eksemplarer, der har været scannet, printet eller kopieret.

 

De vigtige karaterer

Som skrevet før, er karakterudskrifter for nogle fonde og legater kun brugt som bevis for, at du er studerende – men andre steder kan dine karakterer være altafgørende for, om du kan få støtte til dit ophold i udlandet.

Hvis fonden eller legatet fokuserer på dine karakterer, vil det ikke være dem fra folkeskolen eller gymnasiet, så medmindre de beder om det, skal du som udgangspunkt kun sende karakterudskrift fra den uddannelse du er i gang med. Der kan dog forekomme undtagelser, eksempelvis hvis du søger en fond eller legat, som har tilknytning specifikt til dit tidligere uddannelsessted, og vil derfor bede om karakterer derfra. Et andet tilfælde kan være, hvis du ønsker at vise, at du fra et tidligt tidspunkt har haft en særlig faglig interesse inden for et område, og du kan i den forbindelse vedlægge karakterudskrift til at understøtte det.

 

Dos and donts – 5 hurtige tips

- Hent karakterudskrifterne i god tid.

- Husk at finde ud af, om karakterudskrifterne skal verificeres.

- Undersøg hvilke karakterudskrifter du skal sende til de forskellige fonde og legater.

- Undersøg om du opfylder karakterkravet, hvis der er et.

- Nogle steder vil kræve karakterudskrifterne på engelsk. På STADS-selvbetjening som er den digitale selvbetjening de fleste uddannelsesinstitutioner bruger, kan du vælge om de skal være på dansk eller engelsk.

)