Hvordan gør du hverdagen som studerende mere bæredygtig? Læs ISIC's tips til et mere bæredygtigt studieliv!

Gør dine studievaner mere bæredygtige

Bæredygtighed bliver mere og mere vigtigt hver dag. Det er begrænset hvor meget man kan gøre som enkelt individ (da store virksomheder er ansvarlige for størstedelen af vores klima problemer), men for at bekæmpe klimaforandringer bliver vi nødt til kollektivt at prioritere 'green living' og bæredygtighed i vores hverdagsliv. Det er en udfordring og for at hjælpe dig med at gøre dine studievaner mere bæredygtige har vi samlet nogle tips og tricks i den her artikel. 

STUDIE

Noget som du formentligt ikke behøver at blive mindet om, fordi de fleste gør det allerede, er at digitalisere studiet og reducere papiraffald. Det er ikke kun nemmere at holde styr på alle dine ting, men det sparer også en hel del papir. Hvis du er en af de mennesker, som ikke har noget i mod at læse i en digital bog, så overvej at køb det i stedet for en papir version, som du kun bruger en enkelt gang og aldrig igen. Det er også en god idé at købe dine studiematerialer brugt. Eller endnu bedre, tjek dit skolebibliotek ud og se om de har en kopi du kan lane eller en e-bog version af dine kursusbøger. 

Du kan også studere på skolen eller i grupper for at spare på energi. Det er trukket lidt langt, men der er større energibesparelser på varme/lys/el i en stor bygning med masser mennesker end en lang række små bygninger eller rum med kun en person i det. 

Overvej også at udskifte dine digitale service til nogle mere eco-venlige alternativer. Brug eksempelvis Tab for a cause eller Ecosia søgemaskine! Tab for a cause er en browser tilføjelse, som donerer omsætningen de genererer på reklamer til velgørenhed. Ecosia er en grøn søgemaskine, som gør nogenlunde det samme, de bruger omsætningen fra reklamer til at plante træer.

MAD

Det mest åbenlyse tip er ikke mere take-away kaffe. Kan du ikke klare dig uden din daglige dosis af koffein? Begynd at tage din egen kop med i skole. Ved at købe mere eco-venlige kaffekopper og bruge dem to gange om dagen i fem dage i skolen kan du spare over 500 papir eller plastik kopper. Bonus: mange kaffebarer giver dig rabat hvis du medbringer din egen kop. Double score.

I de vestlige lande smider vi næsten 100 KG pakket mad ud per person per år. Det er ikke kun et kæmpe spild af mad, men også emballage. Lav lidt ekstra mad aftenen inden eller sørg for at have basisvarer som brød og ost, så du kan medbringe din egen frokost. Pak det i genanvendelige bøtter (bonus point hvis de er af glas, metal eller BPA frit plastik) og medbring dit eget bestik også. Hvis du sørger for at pakke alting i en isoleret pose, så er du sikker på at dit beskidte bestik ikke ligger sammen med dine bøger, men du sparer dig stadig for en plastik ske eller kniv. Det samme gælder for vand, drik enten direkte fra hanen eller medbring in drikkedunk. 

TRANSPORT

Især i de store nordiske byer er det forholdsvis nemt at 'go green' på dine transport vaner. Hop på cyklen og få noget frisk luft! Offentlige transport er også et godt alternativ, men hvis du ved hvordan man cykler og alligevel har det med at skippe på grund af dovenskab eller vejret, så prøv at gør det til en vane at cykle alligevel. Invester i en god regnjakke og du behøver aldrig at betale for bussen igen, sparer tons af udledning på årlig basis og du får motion. 

GØR NOGET

Udover at ændre dine basis vaner til nogle mere bæredygtige, så del ud af din viden og erfaring med bæredygtige studievaner. Det er en af de største indflydelser du kan have. Fortæl dine venner om dine super nemme, bæredygtige vaner og opfordr dem til at deltage. Tag en eftermiddag og læs op på din skoles bæredygtighedsprojekter og iniativer. Bliv medlem af en klub, Facebook gruppe, hold dig informeret og vigtigst af alt: STEM! Hvis du stemmer, så sørg for at stemme til alle valg du har mulighed for. At stemme er en af de mest konkrete måder at påvirke dit samfund, din regering og de internationale politikker på. 

)