Opgaveskrivningen er lige blevet lidt nemmere!

Find empirien til din opgave

Du skal til at skrive en opgave på dit studie, men hvor skal du lige begynde, og hvor finder du empirien til din opgave? Say no more. Vi har forberedt svaret til dig i denne guide, så du altid kan finde din data til eksamen.

 

Kursusbeskrivelser

Når du skal i gang med en opgave, skal du huske at tjekke kursusbeskrivelsen. Mange undervisere anbefaler artikler og/eller datakilder udenfor pensum. Derudover kan du med fordel finde et fag på dit universitet, som behandler dit emne, og se hvad kursusbeskrivelsen foreslår af litteratur. Det vil kunne spare dig for meget tid! 

 

Biblioteket

Det er altid en god idé at søge hjælp på biblioteket! Bibliotekarerne har taget en uddannelse inden for feltet og ved lige, hvor de skal guide dig hen. Kan du ikke finde, hvad du skal bruge hos dit fysiske bibliotek, kan du altid prøve at gå på bibliotek.dk, hvor du kan låne bøger hjem fra andre biblioteker. 

 

Google Scholar

På Google Scholar finder du årevis af akademisk litteratur, og der er helt sikkert noget relevant at finde til din opgave. Du kan søge på både fagområder og kilder, men et godt tip til Google Scholar er at være meget specifik i din søgning for at undgå for mange tunge og ligegyldige tekster, som du skal tygge sig igennem.

Google Scholar kræver betaling for adgang til de fleste artikler, men mange danske universiteter tilbyder gratis login. Er det ikke tilfældet, kan du ofte låne litteraturen via biblioteket.  

 

Google Trends

Google Trends er som navnet antyder god til analysere, hvad der trender på nettet og bruger data fra folks google søgninger. Det kan især give brugbar viden til diverse kommunikationsopgaver.

 

Google Avanceret Søgning

Google Avanceret Søgning (Google Advanced Search) er endnu en smart Google funktion til at opstøve god data. I stedet for at lave en overordnet google søgning, hvor du skal arbejde dig igennem 20 sider, kan du bruge Google Avanceret Søgning. Her kan du afgrænse din søgning og mindske dit søgefelt, så du kun får relevante søgninger vist.

)