Europa er fyldt med lækre destinationer for studerende. Tag dit ISIC kort med dig, når du rejser!

Europa for de studerende - Hvorfor Europa er den bedste destination at rejse i for studerende

Når man som studerende skal på sin første rejse alene, vælger mange studerende at tage til et andet europæisk land, og det af god grund. Europa er nemlig proppet til randen med gode rejsedestinationer for den studerende, også selv for dem, som har været heldige at rejse en masse i sin ungdom. Der er et hav af forskellige kulturer, distancerne er forholdsvist korte, og der er sprudlende metropoler såvel som smuk natur at finde i stort set alle lande. Det eneste problem med Europa kan være, at der simpelthen er for meget at lave! Vi har derfor lavet denne grundlæggende guide, som kan hjælpe med at få overblikket over ens rejsemuligheder i Europa.  

Fantastiske destinationer med kort afstand

I Europa er det nemt at besøge sine naboer, og både Oslo og Stockholm tilbyder en masse fede oplevelser. Vil man alligevel gerne væk fra Skandinavien, så kan man også nemt rejse mellem flere smukke og interessante storbyer på 1-2 ugers tid med tog. Det kan f.eks. sagtens lade sig gøre at sammensætte en rejse, som tager dig forbi "must-see" destinationer som London, Paris, Amsterdam og Berlin på sammen rejse. Ligeledes kan østeuropæiske byer som Prague, Budapest, Wien og Krakow også opleves på en og samme rejse. 

Europa er fyldt med lækre destinationer, som ligger dejligt tæt på hinanden.

Europa for de studerende

Billedbeskrivelse: Den gamle bydel i en europæisk by på en solrig dag

De ideelle studiebyer

Europa er et kontination for de studerende både ift. udbuddet af uddannelser, men også ift. rejser og oplevelser. Der er godt mulighed for at lære mere om verdenshistorien ved at besøge nogle af de mere undervurderede historie- og universitetsbyer. Disse steder er typisk meget mindre turistede, når man sammenligner med de mere klassiske storbyer rundt i Europa. Dette betyder også billigere overnatnings- og spisemuligheder. Så giv byer som Maastricht, Salamnca eller Nottingham et besøg i løbet af din ferie. De er enormt behagelige, hvilket giver dig plads og overskud til at opleve den lokale hverdag, mens du udforsker den spændende kulturhistorie. 

 

Hvad med transport? 

Et Interrail pass er i princippet alt en backpacker behøver. "interrailing" er også muligt via bus, og med ISIC får du bl.a. studierabat hos Flixbus. En smart rejseform er at flyve til dit startpunkt for rejsen, hvorfra du efterfølgende kan tage tog og bus rundt mellem de destinationer, du gerne vil opleve. Tjek evt. om det er muligt at finde studiebilletter, som ofte er billigere og altid inkluderer baggage (hvilket overraskende mange flyruter efterhånden ikke gør).

Rejser med tog og bus i Europa er super nemt, effektivt og så får man virkelig set landenes flotte natur, når man kører frem for at flyve!

Europa for de studerende

Billedbeskrivelse: En rød tog på en gammel stenbro.

 

Budgetvenlige destinationer

Selvom der er masser af must-see destinationer i Europa, så er det vigtigt at holde for øje, at der kan være rigtig mange turister, især i sommermånederne. Priser for fly og overnatning skyder i vejret i højsæsonerne, og det kan derfor være en idé at søge mod mindre kendte destinationer, hvor efterspørgslen er lavere - og så bør man overveje at kigge mod det østlige Europa, da priserne generelt er meget lavere, end de er mod det dyre og populære vestlige Europa. 

 

De bedste studierabatter

Europa er det bedste kontinent at rejse i, når det gælder udbuddet af studierabatter! Der er besparelser at hente på transport, overnatning, mad, drikke, museumsbesøg, nationalparker, teatret, tøj... You name it! Når du rejser i Europa, må du ikke lade ISIC kortet blive hjemme!

 

Andre rejsende studerende

Når andre studerende rejser væk fra deres tilstøvede læsesale, er de som oftest åbne og klar på at møde andre rejsende, og hvorend du er i Europa vil du med sikkerhed støde ind i andre rejsende studerende. Om du er på Surf camp i Portugal eller i baren under happy hour, så bør du holde øjne og ører åbne overfor nye venskaber! 

 

)