5 gyldne tips når du skal flytte hjemmefra

Dette indlæg er bragt til dig af Spiir. 

 

Det er nu! Du pakker ungdomsværelset sammen, vinker farvel til mor og far og påbegynder dit nye liv i studiebyen. Et rigtigt voksenliv med smæk på frihed, selvstændighed og nårh ja: udgifter. For det er ikke gratis at være udeboende og studerende på samme tid.

Vil du ikke gå glip af rustur, torsdagsdruk og cafébesøg fordi du ikke har råd? Her forærer vi dig fem gyldne tips til at minimere udgifterne som udeboende og studerende 💰

 

Bo billigt og skab luft i budgettet

Det er ikke unormalt, at huslejen æder det meste af SU’en i de større studiebyer som København, Aarhus og Aalborg.

Vil du score en billig husleje som studerende, kan du med fordel søge en studie-, ungdoms- eller kollegiebolig, som hver måned vil skabe gevaldig luft - ja nærmest storm - i dit budget.

Og vil du lige spare en ekstra sjat mønter på huslejen, er det en god idé at søge boligstøtte via borger.dk. Selvom der kan gå op til otte uger, fra du sender din ansøgning, til du får udbetalt din boligstøtte, bliver boligstøtten udbetalt med tilbagevirkende kraft fra den dato, du flytter i din nye bolig. Money in da bank!

 

Sofa, spisebord og nips til halv pris

Har du ikke liiiiige fået sparet sammen til alle de møbler og ting, du skal anskaffe dig til din nye bolig? Don’t worry.

På genbrugsportaler som DBA og Tradono finder du brugte ting og sager i dit nærområde til ekstra studievenlige priser. Faktisk kan du være heldig at finde ting, der kun er brugt et par gange, og som sælges på grund af fejlkøb.

Det skader i hvert fald ikke at tjekke portalerne ud, før du bruger en bondegård i Ikea.

 

Studieforsikring, studierabat og studiemedlemskab

Vil du frigive penge i budgettet til mere af alt det sjove i hverdagen? Udnyt de mange tilbud, der favoriserer dig og din titel som studerende.

Som studerende kan du finde billige studieforsikringer, og så får du oftest gratis medlemskab til a-kasser og fagforeninger.

Husk også at flashe studiekortet på caféen, hos frisøren og i biografen. Hvorfor ikke spare en 20’er ekstra, hvis du kan?

 

Bliv dus med madplanen

En madplan lyder virkelig mor-agtigt og drøn kedeligt. Men ikke desto mindre kan en madplan gøre underværker på et madbudget, der i forvejen strammer godt.

Du sparer ikke kun penge ved at handle ind én gang i ugen og undgå de mange impulskøb. Du sparer også tid og kø i supermarkedet.

 

Bytur uden overtræk

Vi kommer ikke udenom, at drinks, smøger og øl koster knaster i det lange løb. Vil du have mest bytur for færrest penge?

  • Beslut dig for et max beløb inden promillen stiger
  • Drik dig i godt humør til forfesten
  • Vælg barer med fri entré og garderobe
  • Køb tømmermandsproviant i Netto dagen derpå

 

Er du klar til at flyve fra reden? Vi håber, at du med disse fem tips kommer godt fra start med et budget, der både tillader øller, ordentlig mad og alt det andet, der hører sig til i et studiebudget. God fornøjelse!

 

________________

Dette indlæg er bragt til dig af Spiir. Spiir er en gratis budget-app, der hjælper over 200.000 danskere med at holde snor i deres penge. Med et enkelt klik kan du se, hvad du bruger din SU på, og du kan nemt sætte et loft for, hvad du vil smide af pengesedler til caffe latte, buskørsel og dagligvarer. Download appen nu.

)