3 måder du kan imponere til juleaften

Julen er hjerternes fest, og det er lige netop denne tid på året, hvor du skal gøre lidt ekstra for at forkæle dem, du holder af og biddrage til en dejlig juleaften. Vi giver dig her 3 hurtige ideer til, hvordan du kan gøre lidt ekstra juleaften. 

 

1. Find din indre bartender frem

Alle har brug for lidt at varme sig på i denne kolde tid, så hop om bag baren for at lave lækre drinks til din familie. Irish coffee slår aldrig fejl om vinteren, men du kan også forsøge at introducere den amerikanske eggnog til det danske køkken eller holde dig til de danske traditioner med en omgang hvid gløgg, der både kan laves med og uden alkohol. Hvis du ikke gider at stå og mikse drinks, kan du også gå med en nemmere løsning og købe nogle lækre øl eller måske en god portvin i en specialforretning. Uanset hvad skal du nok imponere med noget godt til ganen!

 

2. Grib kokkehuen

… og lav en omgang æbleskiver. Der er altså intet så godt som gode hjemmelavede æbleskiver, og du vil helt sikkert få kredit for selv at have lavet dem! Du kan enten kaste dig over den klassiske eller udfordre dig selv lidt mere og prøve denne med æbler eller den med Nutella, der får munden til at løbe i vand.

Hvis du gerne vil hjælpe med julemaden, så mor har tid til at nyde et glas vin, er brune kartofler og hjemmelavet rødkål i øvrigt nemme retter at lave. 

 

3. Spring ud som underholdningsminister

Juleaften ender ofte i overspisning og ondt i maven, så det kan være en god idé med nogle underholdningspauser her og der, så maven kan få lidt ro inden næste omgang. Du kan eksempelvis lave en julequiz ved at lave det som en kahoot eller jeopardy, arrangere et spil julebanko evt. med musik-tema eller tage initiativ til en omgang hæsblæsende pakkeleg! Et underholdningsindslag vil helt sikkert blive værdsat og er en god måde at imponere familien på!

)