Læs med og få Mættemette's opskrifter på lækre søde sager og bagværk

Hvid chokolademousse på skøn nøddebund!

Her får du Mættemette's opskrift på små lækre anretninger af hvid chokolademousse på en skøn nøddebund! For 65 kr. kan du lave ca. 6 stk.

Mættemette blogger om mad og søde sager, og vi vil helt klart anbefale dig at følge hende på mættemette.dk eller på instagram @maettemette for inspiration og lækre opskrifter!

 

Hvid chokolademousse:

  • 125 g hvid chokolade
  • 1,5 blade husblas
  • 3 dl fløde

Nøddebund med chokolade:

  • 3 æg
  • 200 g sukker
  • 200 g nødder – jeg bruger 100 g. hasselnødder og 100 g. mandler
  • 70 g. chokolade

Hvid chokolademousse: Udblød husblas i koldt vand i 15 min. Chokoladen hakkes groft og lægges i en skål. Fløden varmes op, den skal være varm men må ikke koge! Den varme fløde hældes hen over chokoladen og røres forsigtigt sammen, fx med en dejskraber. Der skal røres indtil al chokoladen er opløst. Herefter skal den udblødte husblas klemmes fri for vand og straks tilsættes i den varme masse. Rør igen godt men forsigtigt.

Nu dækkes skålen til med husholdningsfilm, som skal helt ned og røre chokolademassen. Skålen stilles på køl i min. 3 timer.

Når massen er kølet ned - ca. 5 grader - piskes den med en elpisker til den er godt luftig. Herefter fyldes den i silikoneforme i den ønskede størrelse. Jeg brugte denne. Det er nemmest at fylde moussen i med en sprøjtepose - fordel den herefter rundt i kanten, så du er sikker på, at moussen er glat når den skal ud af formen. Her bruger jeg denne lille spartel. Til sidst skrabes formen over, så moussebomberne er glatte og skarpe når man tager dem ud af formenNu lægges formen med chokolademousse i fryseren i mindst 3 timer.

I mens kan nøddebunden laves:

Nøddebund: Pisk æg og sukker luftigt. Tilsæt de hakkede nødder og chokolade og vend det i æggemassen. Hæld massen i en springform belagt med bagepapir i bunden. Jeg brugte en springform på 24 cm. Bag herefter bunden i ovnen på 190 grader varmluft i ca. 25 min.

Når nøddebunden er kølet af, stikker du 6 runde bunde ud med en udstikker. Her bruger jeg de her, hvor der er forskellige størrelser at vælge i mellem.

Når chokolademoussebomberne er frosne nok løsnes de fra formen og lægges på de små stykker nøddebund. Fyld evt. lidt flødeskum på nøddebunden inden, da det holder moussebomben fast.

Pynt med hvad du nu lige har - og så er de små lækre kager/desserter klar til at blive serveret. Vent dog gerne lige 15 min. med at spise dem, så moussebomberne ikke længere er frosne ;-)

   

mættemette hvid chokolademousse nøddebund studerende opskrift   mættemette hvid chokolademousse nøddebund studerende opskrift

)