Find loppeguld i hele landet

Køber du dig fattig i forsøget på at følge med tidens mode? Eller shopper du slet ikke, fordi du er på SU?

Vi kender det godt... og vi er trætte af det! Derfor guider vi til nogle af de største loppemarkeder i Aarhus, Odense og København. 

Bliv ikke fortvivlet, hvis du ikke kan komme på de datoer vi nævner her. Mange af markederne annoncerer løbende de kommende datoer, så det er bare om at tjekke op engang i mellem. Vær desuden opmærksom på, at de store markeder tager rundt omkring i Danmark (wuhu)! 

 

Aarhus

Mega Kup!

Hvad: Mega Kup! har eksisteret i 13 år, og var det første indendørs second-hand tøjmarked i Aarhus. 

Pris: 40 kr. i entré (husk kontanter).

Sted: Godsbanen i Aarhus. 

Hvornår: Du får muligheden for at shoppe løs blandt tøjstativerne tre gange i løbet af efteråret og vinteren, nemlig d. 21. oktober, d. 12. november og d. 3. december - alle fra 12:00-15:00.

Læs mere om den kommende begivenhed her.

 

Habengutmarked

Hvad: Her kan du finde nyt guld til hjemmet, inkl. ting og sager, tøj, møbler og smykker.

Pris: 20 kr. i entré

Sted: Den Rå Hal på Godsbanen i Aarhus. 

Hvornår: Næste gang du får mulighed for at stå på hovedet i andre folks medbragte skattekister er d. 22. oktober fra 10:00-15:00 - og hvis du ikke kan den dag, er der endnu et marked d. 19. november.

Læs mere om begivenheden her

 

Odense

Hello Vintage

Hvad: Et lidt anderledes tøjmarked. Her finder man de bedste retro og vintage pieces - og betaler i kilopris (200 kr./kilo). 

Pris: 40 kr. for to dages loppis.

Sted: DOK5000 i Odense.

Hvornår: Næste gang er weekenden d. 7.-8. oktober fra 10:00-16:00. Hvis du er vild med konceptet, kan du snuppe endnu en omgang Hello Vintage i København d. 27.-28. oktober. 

Læs mere om eventet her og hold øje med fremtidige begivenheder i resten af landet!

 

Hello Vintage har slået sig sammen med Retroguld på netop dette marked d. 7.-8. oktober, så udover en masse lækkert tøj, kan man også finde godter til hjemmet.

Læs mere om Retroguld her

 

København

Studenterhuset

Hvad: Her finder du hovedsageligt tøj til utroligt billige og studievenlige priser - fra studerende til studerende.

Pris: Det er helt gratis.

Sted: Studenterhuset i Købmagergade, København. 

Hvornår: Næste gang er søndag d. 1. oktober fra 11:00-16:00 - og ellers hver første søndag i måneden.

Læs mere her

 

Tradono Market

Hvad: Et af Københavns nye, men meget populære tøjmarkeder - en sand guldmine for vintage lovers. 

Pris: 50 kr. for entré mellem 10:00-12:00, 30 kr. for entré mellem 12:00-15:00 og derefer er det gratis indtil lukketid kl. 17:00. 

Sted: Papirhallen på Papirøen i København. 

Hvornår: Næste to næste gange er d. 8. oktober og d. 12. november, begge fra 10:00-17:00.

Læs mere om kommende event her

 

FindersKeepers

Hold derudover øje med FindersKeepers! De gør sig særligt i design og holder regelmæssigt forskellige events rundt omkring i landet.

Næste event er deres Designmarked i København d. 4.-5. november. Læs mere om markedet liger her.

 

 

 

)