Drop nytårsforsætterne og fortsæt i stedet for med disse 5 ting

Vi kender alle sammen sætningen ”New year, new me”, som hvert år starter en masse nytårsforsætter, vi aldrig kommer til at holde! Men vi skal også huske at fokusere på at fortsætte med det, der virker? Vi giver dig 6 ting, du skal blive ved med i det nye år.  

Du må godt blive ved med at bruge penge…

… men brug dem på noget, der har betydning for dig! Er du lidt af en filmnørd, skal du da have lov til at bruge penge på at gå i biografen, og så må du spare lidt andre steder. Måske er du madentusiast, som elsker at spise ude med vennerne, eller måske det bare er din garderobe, du prioriterer, fordi det giver dig selvtillid at være lækkert klædt på. Det er OK! Så længe du bare husker at lave en fornuftig prioritering, hvor du så sparer på noget af det, der betyder mindre for dig.

Bliv ved med at prioriter dine venner

Dine venner er dem, der gør det hele lidt sjovere, og der er ikke nogen grundt til at stoppe med at prioritere dem. Husk, at drikke en kop kaffe sammen, selvom det er i eksamensperioden, og det går nok at skippe en lørdagstræning for at tage på weekendtur med dine bedste venner. Dine venner er der nemlig, når det er sjovt, men det er også dem, der står klar, når det hele brænder på.

Det er ok at bruge et par timer på Netflix

For mange er det god afslapning og afstresning at bruge et par timer om dagen foran fjernsynet til din yndlingsserie på Netflix, HBO, Viaplay etc. Sørger du for lidt afstresning hver dag, vil du blive mindre stresset og have mere overskud = et gladere dig. Husk dog at holde det på et fornuftigt niveau! Det er så surt endelig at have fundet en vildt fed serie og så afslutte den på 3 dage, fordi man er for overivrig.

Find kærligheden hos dem der holder af dig

Du finder kærligheden mange steder rundt omkring dig. Hver gang du ser en ven eller en fra familien, er det en lille kærlighedserklæring på, at du betyder så meget for personen, at han/hun med glæde sætter tid af til dig. Så pas på med at stresse over, at du skal på min. 3 Tinder dates om måneden for at finde mr. eller mrs. right og brug i stedet tid på den kærlighed, der allerede er blevet givet til dig af mennesker, du holder af.

Du må gerne bruge tid på dit arbejde!

Det er fedt at være passioneret omkring sit arbejde, og er du glad for det, du laver, så bliv ved med at bruge tid på det! Det er i tiden som ung og studenter medarbejder, at du skal huske at suge til dig som en svamp, så du har nogle fede kompetencer, når du er færdig med studiet. Husk dog også at nyde fritiden og passe på med at lade arbejdet blive en stressfaktor!

)