DIY: Dyrk dine krydderurter i vindueskarmen

Er du træt af at dine krydderurter hænger slatne og kedelige dagen efter du har købt dem? 

Ofte når vi køber krydderurter fra supermarkedet, er det ikke længe vi får lov at have glæde af dem. Som studerende med et stramt mad-budget, kan det gå hen og blive en dyr affære, hvis man skal købe potter med krydderurter op til flere gange om ugen. Vi anbefaler derfor, at du dyrker dine egne! Det er super nemt, og man kan sagtens gøre det selvom man bor i en lille studiebolig - de kan nemlig bare stå i potter i vindueskarmen!

 

Hvad kan jeg dyrke?

Mulighederne er nærmest uendelige, men et godt råd er at plante nogle urter, som du regner med at bruge. Vi anbefaler følgende krydderurter:

 

Basilikum

Basilikum er super nem at have indendørs. Sørg for at potten har en god størrelse, så planten kan vokse, og husk at når du plukker fra den, skal du klippe eller fjerne en hel buket lige over et bladskud. På den måde forgrener den sig og du undgår at løbe tør hurtigt. 

Basilikum er særligt velegnet til italienske retter - prøv den i din næste pastaret eller på din pizza!

 

Rosmarin

Rosmarin tåler ikke frost, hvilket gør det til en ideen indendørsplante. Den kræver en del sol, så placer den derfor et sted, hvor du ved der er mange solskinstimer. 

Prøv at putte lidt rosmarin oven på brøddejen eller på stegen, inden det kommer i ovnen - det giver en virkelig lækker smag! 

 

Mynte

Med en mynteplante løber du aldrig tør for mynte. Planten spreder sig rigtig hurtigt, så et godt råd er at plante den i en potte - så har du altid styr på den. 

Mynte giver et lækkert twist til de grønne juicer og smoothier, og er god til hjemmelavet te, både varm og kold.

 

Persille

Persille er en rigtig god plante for helbredet, så selvfølgelig skal den have en plads i vindueskarmen! Sørg for at vand den godt, så den ikke tørrer ud. 

Persille er super velegnet til pesto, så kast du dig bare ud i at lave en hjemmelavet - det er virkelig nemt! 

 

 

Tips til at få dine krydderurter til at overleve:

- Husk at vande! De skal vandes regelmæssigt, men ser jorden tør ud, er det fordi de trænger. Du kan eventuelt stille alle potterne i håndvasken, fylde den med vand, der har stuetemperatur og lade dem suge i 10-15 minutter.

- Nøjes med at tage lidt ad gangen. Så har planterne mulighed for at lave nye grene. 

- Krydderurter har godt af lys, så stil dem i vindueskarmen, hvor der er mest lyst.

- Pas på, du ikke planter urterne i for små potter. De har godt af lidt plads. 

 

)