Derfor skal du købe julegaverne i god tid

December er en magisk måned, hvis du altså har tid til at nyde den... Vi minder dig om fire hurtige grunde til at være tidligt ude med julegaverne, så du har mere tid til alt det sjove.   

 

Det er godt for budgettet

Som studerende kan kontoen godt bløde lidt, hvis du skal ud og købe alle dine julegaver i december. En god ide er derfor at fordele dine julegavekøb over længere tid, men husk at være opmærksom på hvor lang tids returret der er. 

 

Julegaver og eksamen = dårlig kombi

December er for mange studerende lig med kaffe i rå mængder, for lidt søvn og alt for mange timer brugt på universitetets læsesal for at blive klar til de kommende eksaminer. Købe derfor dine julegaver inden eksamensperioden begynder, så du ikke er tvunget til at lave julegaveindkøb med en pensumbog i hånden.

 

Du har tid til at få gaverne leveret 

Det er fantastisk at kunne side derhjemme i sofaen og spise æbleskriver, mens man bestiller julegaver. Mange glemmer dog bare, at der ofte er længere levering i december pga. travlhed, og det er derfor en rigtig god ide at være ude i god tid, når du bestiller julegaver på nettet. Det er ikke sjovt at være den, der dukker op uden julegaver til de andre. 

 

Du kan hygge dig med det

Vi har alle prøvet at sprinte rundt mellem travle butikker og blandt tusindevis af desperate mennesker, så vi kan finde de sidste gaver inden juleaften. Nogen gange kan det ikke undgås, men det er altså en del hyggeligere, når man har tiden til at spadsere rundt og gøre sit julegaveindkøb i de mere afslappede uger op til juleaften - Desuden finder man oftest de bedste gaver, når man har tiden til det, så man kan undgå at give sin far en bog for femte år i streg. 

 

)