5 uundværlige i eksamensperioden

Eksamensperioden kan være en hård nyser at komme igennem.

Der er flere forskellige fag og ofte meget pensum der skal genlæses før man rigtig er klar til selve eksamenen. Eksamensperioden er tit præget af lange dage foran computeren, og man kan rigtig hurtig køre død i det hele og ende med at vaske op og gøre rent og lave mad. Og komme bagud i læsningen. 

Men men men.. det behøver slet ikke være så hårdt og modbydeligt at læse til eksamen. Vi kommer her med 5 uundværlige i eksamensperioden, så du får nogle lidt sjovere dage foran skærmen.

 

#1 Struktur

struktur eksamensperioden

Struktur er nøglen til en god eksamensperiode, for den sikrer at du slipper for den dårlige samvittighed. Hvis du afsætter et fast tidsrum til din læsning, for eksempel 9-16 hver dag, så kan helt samvittighedsfrit holde dine aftener frie og undgå følelsen af, at din uddannelse overtager dit liv. Det kan derfor være en god idé at komme ind i en daglig rytme og stå op samme tid hver dag. Har du svært ved det, kan du få nogle gode råd her

 

#2 Playliste

playliste eksamensperioden

Find den helt rigtige playliste til eksamensperioden. Måske koncentrerer du dig bedst til hård rock, til de helt nyeste pophits, eller måske noget klassisk musik, der stille spiller i baggrunden. I hvertfald kan en playliste bryde den ofte lidt tunge stilhed i dit hoved og sørge for, at du ikke døser helt hen. Du kan finde lidt inspiration til playlister her

 

#3 Treat yourself

treat yourself eksamensperioden

Nogle gange må man bare se i øjnene, at det altså ikke skal være i eksamensperioden, man håndhæver den sunde livsstil. Brug motiverende snacks - beløn dig selv med et stykke chokolade når du har læst 10 sider eller skrevet en helt side i opgaven. Bryg en stor kande kaffe eller køb et lille lager redbulls, så kan du også klare lidt læsning ud på aftentimerne. 

 

#4 Pauser

pauser eksamensperioden

Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at holde pauser. Clear hovedet, slap af og sørg for at tænke på noget helt andet end din opgave eller pensum. Ofte hjælper det også at komme lidt på afstand af det man arbejder på, så man kan kigge med friske øjne på det, man har set sig lidt blind på. Find gode råd til, hvordan du kan slappe lidt af lige her

 

#5 Socialliv

socialliv eksamensperioden

Sørg for at komme ud af hjemmet. Virkelig. Det er lige meget om du ser din mor eller dine venner, bare sørg for at komme ud og snakke med nogle mennesker, der ikke er forfattere af tekstbøger du pløjer dig igennem. Tag i biografen, gå tur med hunden, i fitness med vennerne - det er sådan set lige meget. Det vigtigste er bare, at du ikke bliver en bims eneboer.

 

)