5 uforudsete udgifter, der kan vælte dit SU-budget

Dette indlæg er bragt til dig af Spiir. 

 

Du har måske prøvet det: at komme ud for et trafikuheld og få ødelagt cyklen, at smadre skærmen på smartphonen, at få stjålet computeren og at skulle betale for en fyldning hos tandlægen.

Uforudsete udgifter er nogle af de mest tarvelige at skulle punge ud til - især når du som studerende ikke kan smide en formue over på opsparingen hver måned.

Desværre kan du ikke undgå uforudsete regninger, men til gengæld kan du komme dem i forkøbet med en ‘forsigtigheds-opsparing’, forsikringer og denne liste over fem uforudsete udgifter, der kan vælte dit SU-budget.

 

1. Dyrere tandlægebesøg end forventet

De fleste frygter en tur til tandlægen. Nogle på grund af selve tandeftersynet. Andre på grund af den efterfølgende regning. Desværre kan du ikke altid forudse et hul, en tandrensning eller det der er værre. Med en opsparing kan du dog undgå de værste overraskelser for dankortet.

 

2. Smadret telefon

SHIT. Du har lige tabt din nye iPhone på badeværelsesgulvet, og skærmen er totalt smadret. Har du en udvidet elektronikforsikring som en del af din indboforsikring, eller har du købt separat forsikring til dine telefon, skal du heldigvis ikke betale det fulde beløb for reparationen. Til gengæld skal du stadig betale selvrisikoen, som typisk ligger i omegnen af 1000-1500 kroner.

 

3. Når cyklen punkterer...igen

For mange studerende er cyklen det primære og eneste transportmiddel. Det er den, der gratis får dig fra studiet og hjem igen. Eller det vil sige næsten gratis. For hvis du gang på gang er så uheldig at få punkteret dækkene, eller hvis gearene trænger til en tuning, er det frem med betalingskortet.

 

4. FIFA-aftener kan ses på elregningen

Selvom du ikke umiddelbart betaler for at have gutterne på besøg til hygge og et par FIFA-aftener i ugen, kan det alligevel mærkes på pengepungen, når du skal betale elregningen Heldigvis kan du selv gøre meget for at minimere din næste elregning.

 

5. Computerryg

Mange timer med krum ryg over computeren? Mange studerende døjer med rygsmerter, og det er ikke uden grund. Hvis et par smertestillende eller kærestens massage ikke kan helbrede dig, må du gribe knoglen og bestille tid hos en fysioterapeut eller kiropraktor. Har du vedvarende problemer med ryggen, kan det betale sig at være medlem af Sygeforsikring Danmark, så du kan få tilskud til dine behandlinger.



Vil du komme de overraskende udgifter i forkøbet, er det en god ide at lægge lidt penge til side hver måned. Selv en 50’er kan gøre en forskel. For det er slet ikke dumt at have en sikkerheds-buffer, når uheldet er ude.

 

__________


Dette indlæg er bragt til dig af Spiir. Spiir er en gratis budget-app, der hjælper over 200.000 danskere med at holde snor i deres penge. Med et enkelt klik kan du se, hvad du bruger din SU på, og du kan nemt sætte et loft for, hvad du vil smide af pengesedler til caffe latte, buskørsel og dagligvarer. Download appen nu.

)