5 pastaretter, der får kollegievennerne til at juble

Pasta, årh nej, ikke igen. Det er fjerde gang i denne uge. Kan du genkende situationen? Det er nemt, hurtigt og kan næsten ikke mærkes på SU-budgettet. Men det er også virkelig kedeligt i længden. Eller hvad?

Her får du fem geniale pastaretter, der får kollegievennerne til at juble!

 

1. Spaghetti Carbonara

Denne fattigmandsret, som stammer helt tilbage fra romertiden, er en ægte italiensk klassiker. En lynhurtig og ekstremt velsmagende ret med et minimum af ingredienser. Og let’s be honest: hvem kan ikke lide foreningen af fløde, bacon og pasta? :-)

 

Pris for fire portioner: cirka 40 kroner

 

2. Pasta med pesto og parmesan

Det lyder så simpelt. Men lige så simpelt og SU-venligt det er, lige så lækkert er det også. Her må ‘less is more’ være mottoet. Det eneste, du skal bruge, er nemlig 1) pasta, 2) pesto og 3) parmesan. Skal du blære dig lidt ekstra over for kollegiegutterne, kan du lave din egen pesto til formålet.

 

Pris for fire portioner: cirka 50 kroner

 

3. Pasta med ricotta og spinat

Spinat og pasta har altid gået godt i spænd. Især når ricottaost binder dem sammen. Her får du en SU-venlig pastaret, der ikke tager længere tid at lave, end det tager pastaen at koge.

 

Pris for fire portioner: cirka 60 kroner

 

4. Spaghetti Puttanesca

Frem med krydderierne! Her får du endnu en italiensk klassiker, som faktisk betyder ‘luderens pasta’. Hvorfor? Ja det er et godt spørgsmål. Men med pasta og krydret tomatsauce går du sjældent galt i byen!

 

Pris for fire portioner: cirka 60 kroner

 

5. Spaghetti Bolognese

Spaghetti med kødsauce? Er det bare det? Nej det er ikke BARE det. Spaghetti Bolognese er så undervurderet, at den oftest bliver nedgraderet til en tarvelig 20-minutters udgave og ‘jeg orker ikke at lave andet’-mad . Og det er en skam. Spaghetti bolognese kan piftes op på så mange måder - det er kun fantasien, der sætter grænser.

 

Når du alligevel har studiefri og skal sidde hjemme og læse i morgen, så sæt bolognesen over i god tid, så den kan simre i et par timer inden gæsterne kommer. Nu er du tæt på et seriøst gourmet-måltid, som med garanti vil få kollegievennerne til at juble.

 

Pris for fire portioner: cirka 80 kroner

 

__________

 

Dette indlæg er bragt til dig af Spiir. Spiir er en gratis budget-app, der hjælper over 150.000 danskere med at holde snor i deres penge. Med et enkelt klik kan du se, hvad du bruger din SU på, og du kan nemt sætte et loft for, hvad du vil smide af pengesedler til caffe latte, buskørsel og dagligvarer. Download appen nu.

 

Af Karen Johanne Iversen, Spiir.dk

 

)