4 tips til en billig jul på SU

Julen er for de fleste en dejlig tid. Kager, julefilm i tv'et, gaver, og meget mere! Når det så er sagt, kan julen også gøre hammer ondt på din bankkonto. 

Men, men, men... Det er der råd for. Her får du nemlig 4 gode tips til, hvordan du kan få en fantastisk jul, uden at betalingskortet skal være rødgløden. 

 

1. Sæt et forbrugsmål i Spiir

Med Spiir kan du oprette forbrugsmål for bestemte kategorier, eksempelvis 'dagligvarer' og 'tøj, sko & accessories'. Så bliver det lidt lettere at holde styr på mønterne i december. 

Når du bruger penge i en kategori, kan du se hvor mange penge du har brugt, og hvor mange penge du har tilbage til resten af måneden. På den måde får du et økonomisk overblik og får lettere ved at kontrollere dit julebudget. 

 

2. Lav dine egne julegaver

... og nej, vi tænker ikke på en fesen tegning. Du kan eksempelvis lave: 

  • En årskalender med personlige billeder
  • En wellness-kurv med hjemmelavet scrub, massageolie og badesalt. 
  • En delikatessekurv eks. med hjemmelavat granola, saltede mandler, chiliolie og noget helt fjerde. 
  • Hjemmesyede pudebetræk af noget stof fra noget gammelt tøj i skabet, eller et gammelt tæppe. Du kan eventuelt bruge stof fra 2-3 stykker tøj og lave det som patch-work. 

Du kan spare en del penge, hvis du afsætter noget tid til at lave dine egne julegaver!

 

3. Sparsommelig julefrokost. 

Julefrokosten kan hurtig blive en dyr affære, hvis du og studievennerne vælger at holde julefrokosten ude. Tilgengæld er der masser af penge af spare, hvis I selv går i køkkenet og holder det som et sammenskudsgilde hjemme hos en af Jer. 

Lave en liste med det I ønsker der skal være på menuen, og fordel derefter retterne ligeligt mellem Jer. Da flæskestegen er en del dyrere end risengrøden, kan en udvalgt kassemester samle alle kvitteringer sammen, og gøre regnskabet op på split regningen. 

 

4. Ønsk dig noget, du virkelig mangler

Her gælder det om at tænke strategisk! Trænger du til nye sko? Mangler du bøger til næste semester? Er din støvsuger ved at brænde sammen? Så ønsk dig tingene i julegave. 

Det er altid fedt at få julegaver der ikke er alt for praktiske, men som studerende kan det være en god idé at ønske sig ting, som du ellers ville skulle bruge penge på inden for de næste par måneder. Kedeligt, tænker du? Ja, måske. Men så slipper du for at bruge dine egne penge på det praktiske, og har mere luft i budgettet til oplevelser og selvforkælelse de næste par måneder. 

 

Vi håber, at du kan se frem til en december med økonomisk overskud, med disse fire tips til en billigere jul - selvom du er på SU. Rigtig glædelig jul!

 

Spiir er en gratis budget-app, der hjælper over 150.000 danskere med at holde snor i deres penge. Med et enkelt klik kan du se, hvad du bruger din SU på, og du kan nemt sætte et loft for, hvad du vil smide af pengesedler til caffe latte, buskørsel og dagligvarer. Download appen nu.

)