3 tips til en efterårsferie uden overtræk

Efterårsferien er lige om hjørnet, og snart kan du se frem til en uge væk fra undervisning, gruppearbejde og tunge tekster. Wuhuuu!

Desværre kan du som studerende på SU ikke kaste uanede mængder af pengesedler efter shopping, storbyferier, forlystelser og restaurantbesøg, hvis du gerne vil komme tilbage fra ferien med overskud på samvittigheds- og bankkontoen.

Heldigvis behøver du ikke sidde og trille tommelfingre hele ugen, bare fordi budgettet strammer. Her forærer vi dig tre tips til en efterårsferie uden overtræk.

 

1. Ja tak til et billigt lift

Har du planer om at besøge de gamle eller give din barndomsven et visit i den anden ende af landet i løbet af ferien?

Lader du DSB sørge for transporten, får dine penge hurtigt ben at gå på - især hvis du ikke har et DSB ungdomskort. Eksempelvis koster en voksenbillet fra Aarhus til København hele 388 kroner - hver vej!

Heldigvis findes der langt billigere alternativer, som fragter dig billigt og bekvemt fra den ene ende af landet til den anden. Prøv blandt andet et af følgende selskaber:

2. Brætspilshygge i sommerhus

Drømmer du om at booke en tur til en spændende storby her i efterårsferien? Vi forstår. Men overvej lige:

Da du den seneste måned har knoklet på studiet, har du så i virkeligheden ikke mere brug for at få slappet af og genopladet batterierne, i stedet for at rende rundt i storbylarm fra morgen til aften og se den ene seværdighed efter den anden?

Vil du både socialisere, slappe af OG spare penge i efterårsferien? Lej eller lån et sommerhus med vennerne og tilbring en uge med brætspil, dyner, film, snacks, brændeovn, gåture ved vandet og lækker mad.

Hvis i splejser om udgifterne og forventningsafstemmer inden i tager afsted, kan I sagtens komme afsted til billige penge.

 

3. Udflugt i det fri ala ‘nak og æd’

Trænger du til et afbræk fra kollegieværelset, storbytrafik, kø i Netto og den sædvanlige aftenunderholdning i flimmerkassen?

Naturen er ganske gratis, og efteråret byder på frisk luft, skarp sol og farverig natur. Hvorfor ikke udnytte det?

Tag en ven under armen, drag ud i naturen og overnat i en shelter. Lav mad over bål, drik en bajer, rist skumfiduser, bad i den nærmeste sø, fang en fisk og nyd hinandens selskab.

En ægte ‘nak og æd’-oplevelse med hygge, grin og nærvær.

 

 

Vi håber, at du har fået inspiration til et par billige efterårsaktiviteter. God fornøjelse 🍂

 

 

______________________

- Af Karen Johanne Iversen, Spiir.dk

 

Dette indlæg er bragt til dig af Spiir. Spiir er en gratis budget-app, der hjælper over 250.000 danskere med at holde snor i deres penge. Med et enkelt klik kan du se, hvad du bruger din SU på, og du kan nemt sætte et loft for, hvad du vil smide af pengesedler til caffe latte, buskørsel og dagligvarer. Download appen nu.

 

)