Har du husket forsikringen?

Er du dækket, når du skal på festival?

Vi har ramt sommeren og snart går turen sydpå, sommerhus i Danmark eller måske en af sommerens mange festivaller. 

Især på festivalen er det vigtigt at være forsikret, når tricktyvene er på spil eller hvis der skulle ske en ulykke. 

Har du styr på, hvad din forsikring dækker? Dækker den fx, hvis din mobil bliver stjålet, du bliver ramt af en dåseøl og slår en tand ud eller du ved et uheld kommer til at ødelægge noget af andres? 

 

Festival telt studierabat

Hvad dækker din indbo?

Har du allerede en indboforsikring, så kan den faktisk også dække i tilfælde af tyveri i dit telt. Det lyder absurd, og du vil helt sikkert mene, at du aldrig har set andre gøre det, men hvis forsikringen skal dække tyveri i teltet skal dit telt være låst. Du skal kunne påvise, at der er tydelige tegn på indbrud - så nytter det ikke noget, at tyven har kunne gå lige ind i teltet. 

Husk at det er begrænset, hvor meget din forsikring dækker, så lad være med at medbringe unødvendige ting, som lokker tyven til - skal du virkelig bruge dit spritnye spejlrefleks eller laptop på festivalen? 

Stop tyven! 

Opdager du tyven in action, skal du forsøge at stoppe tyveriet. Så opdager du, at nogen har fingrene i din taske, skal du råbe "Stop tyven!" Så er der ingen tvivl om, at du har prøvet at standse tyveriet og dit forsikring kan dække. 

 

Ansvarsforsikring

Skulle du komme til at ødelægge andre personers værdigenstande, skal du bruge en ansvarforsikring, for ikke selv at skulle betale erstatning fra egen lomme. Har du allerede indboforsikring har du højst sandsynligt også automatisk en ansvarsforsikring.

Kommer du selv til skade skal du tegne en ulykkesforsikring, som dækker hvis du skulle komme til skade og få varige mén. 

 

festival selfie studierabat

Elektronikforsikring

Måske er du en af de gennemtænkte, der medbringer den gamle Nokia 3310. Men hvis du er en af dem, der ikke kan undvære din smartphone ville det nu være meget "smart" at have sørget for forsikringen til dine kæreste ejendele, skulle de gå i stykker under festivalen. 

)