Værsgo'! Her er en fantastisk nem opskrift på pandekager med kun 3 ingredienser, som enhver studerende kan lave ;)

Pandekager med kun 3 ingredienser

Som studerende er den nemmeste udvej ofte den bedste. Her er en opskrift på dejlige pandekager med kun tre ingredienser, og alle ingredienserne finder du sandsynligvis i dit køkkenskab! Vi anbefaler mandelmælk for en optimal smag, men du kan bruge lige den mælk du har lyst til. Har du ikke et decilitermål? PYT! Bare brug den samme kop for at få alt ligeligt fordelt. Denne pandekageopskrift er måske så let, at du måske får lyst til at pynte med fancy topping. Forslag til lækker topping finder du længere nede. 

 

Pandekagedej:

3 dl havregryn
2 dl mælk
1 moden banan

Er din mælk udløbet?
2 æg
1 moden banan
2 dl havregryn eller mel (al slags mel kan bruges)

Ingen stivelse?
1 bananer
2 æg
Steg evt. i lidt kokosolie.

Tip: Tilføj chiafrø for mere protein og lad dejen stå natten over - så er den klar til morgenmaden

Student pannekaker med kun 3 ingredienser - ISIC Norge

Lidt ekstra smag? Tilføj dette i dejen:

½ - 1 tsk kanel eller kardemomme
¼ tsk vaniljeekstrakt eller 1-2 tsk vaniljepulver
½ dl chokoladeknapper, blåbær, nødder etc.

 

Student pannekaker med kun 3 ingredienser - ISIC Norge

Sådan gør du:

1. Blend havren til den får en melet konsistens
2. Tilføj de andre ingredienser og rør godt
3. Varm en pande op på medium varme
4. Steg pandekagerne til de begynder at få små bobler, så kan du vende dem. Fortsæt indtil de er gyldenbrune.
5. Olie er ikke nødvendigt, men du kan sagtens bruge en lille smule

Har du ikke en blender?
Så moser du bare bananerne med en gaffel og tilføjer alle andre ingredienser. Rør godt! 

 

Student pannekaker med kun 3 ingredienser - ISIC Norge

Vores favorit topping: Hytteost, karamel, hakk. nødder og friske bær!

Blåbær, hindbær eller jordbær
Sirup eller honning
Nødder og frø
Kokosflager
Frisk frugt
Skyr, hytteost eller anden yoghurt
Hakket mørk chokolade
Marmelade eller en lækker hjemmelavet kompot

Kun fantasien sætter grænser!

 

)