Vi har lavet en liste med alt du skal huske inden studiestart!

Hvad skal du huske inden studiestart?

Det er vinter, det er koldt og mange rejser på skiferie eller til syden. Men for dem som er kommet ind på studiet til vinterstart, handler det nu mere om at forberede sig på studiestart. Er du en af dem som skal i gang med studielivet, behøver du ikke bekymre dig om, at du glemmer noget vigtigt. Vi har nemlig lavet en liste med de praktiske ting du skal huske inden studiestart:

1. Søg SU
SU

SU (Statens Uddannelsesstøtte) er en økonomisk hjælp, du kan få, mens du uddanner dig. Du skal selv gå ind og søge din SU på minSU. Dette kan du tidligst gøre en måned før studiestart. Du skal opfylde en række betingelser for at få SU. De fleste betingelser gælder for alle, der vil have SU, men på nogle få punkter er der forskel på reglerne. Læs mere her. Husk at du altid kan kontakte din studievejleder, hvis du er i tvivl! 

2. Find bolig 
Find bolig

Som studerende er det vigtigt, at have en relativt lav boligudgift. Der skal også være plads til, at have det sjovt 😉 
Du kan som studerende, både søge om kollegieværelse og ungdomsbolig, som primært er en 1-værelses lejlighed i et boligkompleks. Hvis du hellere vil bo mere privat, kan du gå på jagt efter en billig lejlighed, eller finde en roommate.   

Kollegier og ungdomsboliger
Kollegierneskontor.dk  
Ungdomsbolig.nu  
Ungdomsboliger.dk 
Studiebolig-odense.dk  
Ungdomsboligaarhus.dk  
Aku- aalborg.dk

Find privat lejebolig     
Findbolig.nu

Find/bliv den perfekte roommate
Findroommate.dk

3. Find studiejob
Studiejob

Det er altid en god ide, med et studiejob - studierelevant eller ej. Du kan tjene lidt ekstra penge ved siden af din SU, du får nye bekendtskaber, en pause fra studiet og forståelse for arbejdsmarkedet. 

Studiejob-danmark.dk 
Jobindex.dk  
Moment.dk

4. Løn, SU og SKAT
Økonomi

Vi er nået til et af de mere uoveskuelige emner.. Nemlig SKAT! Det er ikke sjovt at betale for meget, men det er bestemt heller ikke sjovt, at betale for lidt! Når du begynder at få SU, får SKAT automatisk besked, så du betaler den rigtige skat. Stopper du med at få SU, eller arbejder du ved siden af din SU, bør du rette din forskudsopgørelse. 
Læs mere her. Husk at du altid kan kontakte din studievejleder, hvis du er i tvivl!

5. Skema og pensumliste
Pensumbøger

Der går noget tid fra du bliver optaget, til du får login til dit skema og din pensumliste. Men så snart du får adgang, er det bare om at komme i gang. Det er super vigtigt, at have bøgerne for at kunne følge med på et nyt studie. Med dit ISIC studiekort, kan du købe dine studiebøger med 12% rabat på Saxo, og få adgang til gratis lærerkompendier på Bookboon

6. Nødvendige gadgets
Studiekontor

Ofte betyder start på nyt studie også køb af ny computer, tablet, printer og diverse kontorartikler. De fleste studiesteder har nogle forskellige tilbud i forbindelse med studiestart, som du med fordel kan benytte dig af.
Med dit ISIC studiekort kan du selvfølgelig også blive studieklar - til en overkommelig pris 😄 

Microsoft´s Education Store    
Apple Store    
inkClub

7. Vigtige datoer
Kalender

Når du starter på et nyt studie, handler det også om, at møde nye mennesker og blive en del af et fællesskab. Derfor er det en god ide, at have styr på diverse fester og arrangementer. Skriv datoerne ned i din kalender eller i telefonen, så du altid kan huske det. På den måde kan undgår du, at skulle på arbejde når der er introtur, introfest eller fredagsbar 💃

8. Madpakke
Madpakker

Den evigt kedelige madpakke.. Det kan du altså undgå ved, at være godt forberedt! Køb godt ind hver søndag og forbered nogle nemme salater, sandwich og snacks. På den måde kommer du billigt og nemt uden om de, til tider, halvkedelige klapsammen madder med leverpostej. Du undgår også at købe alt for dyr mad i kantinen eller på det lokale pizzaria, placeret lidt for tæt på campus 😉

9. Transport
Transport

Har du styr på hvordan du kommer til og fra dit studie? Du kan gå, cykle, tage bilen eller det offentlige. Det meste koster, men der er heldigvis en del at spare som studerende. Den absolut billigste, sundeste og dog langsommeste måde, er selvfølgelig at tage benene på nakken og gå!
Men som studerende sparer du altså 50% på indmeldingsgebyret til LetsGo biler, og op til 50% med et ungdomsrejsekort.  
Du kan med fordel også skaffe dig en billig cykel på DBA.

10. Er du ordenligt forsikret? 

Det, at være forsikret, er vigtigt og nødvendigt for dig i din studietid, såfremt at uheldet skulle være ude. Vi ved dog også at det kan være en jungle at vælge den rigtige forsikring til netop dig og dine behov som studerende. Derfor har vi, i samarbejde med Mondux, lavet to simple og billige studieforsikringer til dig, så du kan koncentrere dig 100 % om studierne. Læs mere om Danmarks' nye og billige studieforsikring ISIC Care.
Designet og skræddersyet af studerende, til studerende.

11. Skaf dit eget studiekort
ISIC-kortet

Efter den første dag i skolen, er det tid til at få et studiekort. Dette får du automatisk af skolen så hurtigt som muligt. Studiekortet giver dig adgang til studierabatter, som altid kan bruges. Ønsker du at få endnu flere studierabatter, samt have mulighed for får studierabat i udlandet, bør du, som 5 millioner andre studerende verden over, bestille et ISIC studiekort. Dit ISIC studiekort fungerer som et lokalt studiekort, blot med en masse ekstra eksklusive studierabatter som du kun får med ISIC kortet. F.eks. kan du spare 20% på mobilregningen, købe bøger til studiepris eller flyve på ekstra fleksible vilkår - og i øvrigt nyde godt af 40.000 andre internationale studierabatter.

Bestil dit ISIC studiekort her.

Har du brug for flere studietips?

)