Bliv klogere på forsikring og find ud hvilken forsikringspakke der passer til dig og dine behov som studerende.

Forsikringshjørnet

At tage stilling til hvilket forsikringsselskab man skal vælge, kan være svært. Specielt fordi det ofte kan være svært at overskue og forstå alle de forskellige aspekter og ting man bør vide, inden man tager valget. Det ønsker vi at gøre op med. Derfor har vi lavet en oversigt der viser eksempler på i hvilke situationer du er dækket, og ikke mindst hvor meget du får dækket økonomisk, såfremt uheldet skulle være ude.

Hvad er en indboforsikring?🏠

En indboforsikring er alt det du har i dit hjem når du vender den hovedet, i skoletasken og på rejser rundt om i Danmark. Vores indbodækning ligger på 208.351 (ISIC Care) og 479.207  kroner (ISIC Care+). Vores dækninger er rent dækningsmæssigt placeret i midten eller den lave ende, da du som studerende formegentlig ikke har så meget af værdi i din bolig. Såfremt du har flere IKEA møbler end dyre designer møbler og smykker, så vil du være mere end rigelig dækket. Derudover betyder en lav dækning ikke noget i forhold til hvor mange skader du har.
En lav dækning har også en anden fordel, nemlig prisen. ISIC Care har Danmarks mest attraktive priser og det kan vi kun gøre fordi du ikke skal betale for en høj dækning (som du alligevel ikke kommer til at benytte dig af under dine studier). 

I indboforsikringen er der inkluderet mange forskellige dækningstyper. Som eksempler kan nævnes:

  •        Indbrud
  •        Brand
  •        Vandskade i lejligheden
  •        Hærværk
  •        Ansvarsdækning (hvis du kommer til at lave skader på andre personer eller deres ting)
  •        Retshjælp (f.eks. tvister vedrørende mindre private lejeforhold)

I forhold til din indboforsikring er det meget vigtigt at du har kvitteringer og billeddokumentation, således at du kan fremvise forsikringsselskabet hvornår og hvor meget du betalte for varen på købstidspunktet.

I indboforsikringen er du og din samlever dækket. Det vil sige at husstandens ting er dækket, og husk derfor at undersøge med din samlever om I allerede har en forsikring i forvejen. Hvis din samlever har en forsikring i forvejen, skal forsikringen opsiges og på den måde kan I spare endnu flere penge. Det kan også være din samlever vil give et tilskud til jeres nye fælles indboforsikring – så du sparer på dine omkostninger

 

Hvad er en ulykkesforsikring?🏥

En ulykkesforsikring dækker dig i tilfælde af at du skulle komme ud for en ulykke. En ulykkesforsikring giver dig og dine nærmeste tryghed, hvis du kommer til skade i en ung alder og får en varig méngrad.

Omfanget af dækningen og erstatningen, afhænger af hvilken ulykkesforsikring du har. Typisk ligger en ulykkesdækning mellem 500.000 og 1.000.000 kr. i invaliditetssum. Vores dækning ligger på 500.000 (ISIC Care) og 1.000.000 kroner (ISIC Care+). Som studerende er det vigtigt at du bliver godt forsikret, da du har mange gode år tilbage at leve i.

Ulykkesforsikringen giver ret til erstatning ved en pludselig hændelse, der forårsager personskade

  • Dækker fra en méngrad på 5%
  • Dobbelterstatning fra 30%

  • Tandskade i forbindelse med et godkendt ulykkestilfælde

  • Læge, fysioterapeut eller kiropraktor i forbindelse med et godkendt ulykkestilfælde

En anden ting du skal være opmærksom på i din forsikring er méngraden. Dette afgør nemlig i hvilke situationer du kan få erstatning. Nogle forsikringsselskaber tilbyder dækning fra 7% eller helt op til fra 10% invaliditet, hvilket betyder at der skal langt mere til før du kan få udbetalt erstatning. Som studerende vil vi anbefale en dækning fra 5 % invaliditet. Her kan du se listen med méngrader og hvor meget der skal til.

Beløbet du vil få udbetalt afhænger af méngraden, invaliditetssummen og forsikringsbetingelserne.

Et eksempel for en 24-årig studerende:

Casper bliver erklæret 5 % invalid på grund af tab af en tå, og vil derfor få udbetalt 5 % af sin dækning (1.000.000 kr.), altså 50.000 kr. Hvis ulykkesdækning var på 500.000 kr., så vil han modtage 25.000 kr. i erstatning.

OBS: Ovenstående er kun et eksempel og flere parametre kan spille ind når erstatningen beregnes.

I vores forsikring er der også en dobbeltdækning på 30 %, hvilket betyder at du får dobbelt erstatning såfremt ménet efter en ulykke er på 30 % eller derudover. Det betyder kort sagt, at du får en solid økonomisk kompensation så du kan komme bedst igennem livet med varige mén. Der er ingen selvrisiko på en ulykkesforsikring.

I modsætning til indboforsikringen, hvor du kun kan have et selskab, så kan du sagtens have to ulykkesforsikringer. Dette vil give dig dobbeltdækning og højere erstatning i tilfælde af at uheldet skulle være ude. 

Ulykkesforsikringen i ISIC Care er personlig og dækker ikke andre i dit hjem. De skal derfor selv købe deres egen ulykkesforsikring for at være dækket.

 

Hvad er en forsikringssum (indbo, ulykke)?

En forsikringssum er vigtig for dig at tage stilling til når du skal vælge forsikring. Forsikringssummen afgør nemlig hvor meget du maksimalt kan få udbetalt, såfremt du skulle komme ud for et uheld.

Indbosummen angiver hvor meget du kan få udbetalt hvis du er ude for tyveri, røveri eller lignende i dit hjem. Såfremt du har mange dyre og værdifulde ting i dit hjem, så er det bedst med en høj indbosum, hvorimod studerende på kollegier og studieboliger sagtens kan ”nøjes” med en lavere indbosum. Typiske indbosummer for studerende lægger mellem 200.000 kr. og 500.000 kr.

Ulykkessummen er mindst ligeså vigtig at tage stilling til når du skal vælge forsikring. Dette afgør nemlig hvor god en erstatning du vil få udbetalt, i tilfælde af en ulykke hvor du har fået en méngrad.

 

Hvilken selvrisiko bør jeg vælge?

Selvrisikoen er det beløb som fratrækkes din skadesudbetaling på din indboforsikring, hvis du er så uheldig at du skal bruge din indboforsikring.

Når du skal vælge forsikring er det derfor vigtigt, at du overvejer hvilken selvrisiko du er villig til at betale, såfremt der skulle opstå en skade. Forventer du ingen eller meget få skader, så kan du godt leve med en højere risiko (og potentielt lavere pris), men generelt er en lav selvrisiko anbefalet til de studerende. Desuden kan en høj selvrisiko give uforudsete omkostninger når det mindst ventes og dermed gøre ondt på det månedlige SU-budget.

På en ISIC Care indboforsikring er der en selvrisiko på kr, 1.146. Det betyder, at såfremt du får en skade, så betaler du 1.146 selv og vi betaler resten af gildet. Vores selvrisiko er blandt markedets laveste, da vi ved at studerende ikke kan eller ønsker at betale flere tusinde kroner hver gang de får stjålet en cykel eller pc. 

På ulykkesforsikringer er der ingen selvrisiko. 

 

 

)